Alsang som under besættelsen

Sammen med Kaj Schmidt-Boisen afholder jeg det som bedst kan betegnes som et musikalsk foredrag. Det er vores take på, hvordan vi forestiller os en aften med Alsang ville foregå under besættelsen. Det er dansk, det er sammenhold og det er fællesskab gennem fællessang. Det er også nationalistisk, som det jo typisk bliver i en krigssituation.

Vi skal igennem en lang række af de klassiske sange fra besættelsens tid, som fx Man binder os på hånd og mund, I Danmark er jeg født og En Lærke Letted’.

Men vi kommer også ind på et par sange, der ikke lige er i Højskolesangbogen - et par sjove sange, som vi har valgt at gengive teksterne på her:

De fire nazisvin (Tekst: Ukendt/mange forskellige - Melodi: Norbert Schultze)
Melodi fra Lili Marleen

Uden for kasernen - står en Tyskertøs
hun er både grim - og hun har en skrue løs.
Hun står der og venter kun på en,
med grøn kasket og skæve ben.
/:Det er en tysk soldat:/

Først gik han til Polen - slog dem ned med magt
Så gik han til Norge - og til Dannemark.
Nu er han i Rusland og får bank,
nu er han ik- ke mer´ så rank.
/:Det har vi spået så tit:/

Tyskerne må sulte, lide megen nød
kartofler får de aldrig og endnu mindre kød.
Nu skal alle tøse have små,
med dem, der må - til fronten gå.
/:Det er en køn butik:/

General von Brauchitz han er ikke glad
Han sku' ta´ Moskva - også Leningrad.
Han ku' ikke nå at få dem fat,
så kom den kolde vinternat.
/:Så nu er han kaput:/

Nazi-psykopater, Hitlers hele stab
som-bliver regeret, af en rædsom flab.
De skulle ha' nogen på ders´ tud,
og smides af - Europa ud.
/:Så først ka´ vi få fred:/

Først så ta'r vi Göring ved hans vingeben
og så ta'r vi Goebbels og slår ham ned med sten.
Så hænger vi Hitler i en strop,
ved siden af von Ribbentrop.
Så er de rent til grin
De fire Nazi-svin

Også her i Danmark skal der renses ud
først til Fører Clausen – bliv-er der sendt bud.
Så napper vi Hr. Scavenius,
han skal ha' høvl det lille nus´.
Det er da soleklart
At han var lidt for smart

Danmarks Frihedssang (Tekst: Sven Møller Kristensen - Melodi: Knud Åge Riisager

En vinter lang og mørk og hård
på fem forbandede år
har knuget landet i sin favn
med kulde og sult og savn,
og der gik slid på skoven, skår på skår
og der gik råddenskab i svage træer
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.

Med tvang og terror gik de år
men nu går vinter mod vår.
Det samler sammen til en tø
hvor vinter og vold skal dø.
På trods af mord og brand og fængsel er
en folkevilje vokset og brudt frem.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.

En storm, en skyllende april
en sidste niende april,
en storm der renser landet ud
med oprørets skarpe lud.
Fej alle vissengrønne væk og lad
os se det friske grønne land igen.
Gå til modstand, alle danske, alle mand som een
og gør Danmark frit.